Om Natur-Drogeriet
Hvem er vi?
Natur-Drogeriet er Danmarks ældste naturmiddelfirma, grundlagt i 1945 og overtaget i 1976 af Jonna og Peer M. Christiansen.
Hvad er vores mål?
Det er Natur-Drogeriets mål at være Landskendt for naturmidler der virker!
Vi ønsker at øge folkesundheden med naturlige, kostkomplekse fødemidler, kosttilskud og naturlægemidler. Vi vil gøre dette på baggrund af, at sundheden i den menneskelige organisme har været betinget af kostkomplekse næringsstoffer og ikke kun delelementer i det komplekse legeme.
Hvad forhandler vi?
Natur-Drogeriet forhandler ca. 1.400 produkter til den danske helsebranche. Mange af vores produkter har været over 30 år på markedet – et sikkert tegn på kvalitet og indfrielse af forbrugernes forventninger. Det drejer sig om produkter som: Urte-pensil, Rolin*at, MaximumEXTRA multivitamin/mineraltablet med Ginseng G1000, Bamse BOMSTÆRK børnevitamin/mineraltablet, Venustorn og Thea Go. De to sidstnævnte er registrerede naturlægemidler. Vi har også mange spændende nyheder i vores sortiment, som f.eks. Alfa-lipon, Maxi flor, Krillolie kapsler, K2-vitamin og SteviaSØD.
Hvilke godkendelser har vi?
Natur-Drogeriet har af Lægemiddelstyrelsen fået tilladelse til at producere og distribuere stærke vitaminer og mineraler samt naturlægemidler.
Virksomheden er autoriseret af Fødevarestyrelsen til produktion af urteteer, urtekapsler, økologiske fødevarer, kosttilskud, urter og krydderier.
Al produktion og underleverandør-arbejde sker under kontrol af en kvalitetsafdeling, der består af to farmaceuter, en bromatolog (levnedsmiddelingeniør) og en farmakonom. Kontrollen foregår efter regler for GMP for lægemidler samt egenkontrol og HACCP for fødevarer.
Hvor finder man os?
Natur-Drogeriet leverer kun til helsebranchens specialforretninger, dvs. apoteker, materialister og helsekost-forretninger – samt til uddannede naturlæger og behandlere. Grunden er enkel: Kun i specialfor- retningerne kan forbrugerne få den saglige helsevejledning, der er nødvendig.
Besøg vores hjemmeside: www.natur-drogeriet.dk for mere information.